Tunmousse (med god samvittighed)

Boghvedeboller, grønkoncert og pasta bolognese :)

Lækkert sommervejr gør selv en lille arbejds narkoman som mig glad. Jeg har den sidste uge arbejdet nonstop i 5 dage , i alt 45 timer, og jeg har de sidste to dage slappet af med dejlige mennesker, brunch og grønkoncert 🙂

Igår var jeg til fødselsdagsbrunch og grønkoncert, hvilket var super hyggeligt, og vejret var virkelig med os 🙂

Jeg havde lovet at bage boller til brunchen (fordi jeg jo virkelig hygger mig med at bage). Jeg benyttede mig af at der i søndags var 25 % på alt økologi i bilka, og fik ved den lejlighed købt boghvedemel som jeg brugte til brunchbollerne igår.

Opskriften får I her, sammen med lidt billeder fra dagen igår, og en opskrift på en nem, billig  og lækker kødsovs 🙂 Jeg håber at jeg kan blive lidt bedre til at få lavet nogle blogindlæg, har masser ideer i hovedet,det er bare lige det med at få sat sig ned foran skærmen og få skrevet lidt 🙂

Boghvedeboller

ca. 20 stk

200 g havregyn

4 dl skummet mælk

5 dl vand

1,5 dl skummet mælk

50 g gær

1 – 1 1/2 tsk groft salt

2 spsk akaciehonning

300 g boghvedemel

250 speltmel

160 g fuldkornsspeltmel

ca. 515 g hvedemel

1. Havregryn og 4 dl skummetmælk stilles i en bøtte med låg natten over i køleskabet

2. På bagedagen opløses gæren i vandet, og de øvrige ingredienser blandes i

3. Lad dejen hæve i 30 min

4. Form ca. 20 boller, og lad dem hæve yderligere 30 min

5. Skær et kryds i bollerne og bag dem ved 180 grader (varmluft) i ca. 30 – 35 min

image (7)

 

Kødsovs

400 g oksekød 3-7 %

1 spsk olivenolie

60 g rødpeberfrugt

165 g løg

140 g gulerod

75 g cherry tomater

2 dåser hakket tomater

1 dåse tomatpure (den store)

2 stk oksebouillon terninger

salt, peber, chili ovs.

lidt vand

1. Svits løg og oksekød i olien

2. Kom de øvrige grøntsager i gryden (undtagen tomaterne på dåse), krydr med de krydderier du synes passer til

3. Kom tomatpure og de hakkede tomater i, sammen med oksebouillonen og evt. lidt vand (hvis du synes sovsen er for tyk)

Server den lækre sovs med fuldkornspasta eller pasta lavet af squash, kål eller gulerod.

image (6) image (2) image (3) image (4) image (5)

 

Ha’ en fortsat god søndag,min kommer til at stå i tourens tegn 🙂

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tunmousse (med god samvittighed)