Værtindegaver vol. 1 :)

Myslimuffins m. blåbær :)

image (10)

Hele aftnen igår lå jeg og tænkte på hvordan jeg kunne lave en muffins som både vil tage sig godt ud som det søde i en brunch, som eftermiddagssnacken eller serveres som dessert 🙂

Resultatet blev virkelig lækkert, og muffinsen blev nydt som det søde til en brunch i dag med æg, grøntsager og frugt 🙂

image (11)

Jeg har brugt lidt forskellige ting som du måske ikke lige har i skufferne,men det er der råd for 😉 Netto har nemlig tilbud på både kokosfibremel og kokossukker til 18 kr. posen, så der er ingen undskyldning for ikke at komme igang, hvis netto ikke har flere, kan det købes i kvickly eller andre større kæder der fører mange af urtekrams produkter 🙂

Igår lavede jeg mysli, opskriften har jeg fra Bitz og frisks facebookside, men en købemysli kan sikkert også godt bruges 🙂

Opskriften på en halv portion mysli:

60 g / 1 dl mandler

100 g havregryn

1 spsk kokossukker (her bruger Bitz brunfarin)

30 g rosiner eller tranebær

1 spsk chiafrø

1/4 dl græskarkerner

35 g akaciehonning

1. Hak mandler groft

2. Rist mandler, havregryn og græskarkerner ved 220 grader i ca. 10 min, hold godt øje, så det ikke brænder på

3. Bland rosiner, chiafrø, kokossukker og honning sammen, og bag det yderligere 5 – 10 min ved 200 grader

(der bliver lidt ekstra som kan gemmes, hvor du eventuelt kan bruge noget af det til denne snack jeg fik igår :))

image (12)

Nektarin trifli m. skyr, vaniljepulver og mysli 🙂

2 stk. Nektariner

200 g skyr

1 par dråber sødemiddel

1 tsk vaniljepulver fra urtekram

30 g mysli

1. Skær nektariner i små tern

2. Bland skyren m. sødemiddel og vaniljepulver

3. Fordel skyren, myslien og nektarinerne i et glas, lag på lag

Næringsindhold for hele portionen: 356 kcal, 29 g protein, 45 g kulhydrat og 7,4 fedt

g

Til selve muffinsen skal du bruge :

ca. 22 stk

3 æg

50 g kokossukker

2 dl skummetmælk

2 bananer (ca. 195 g)

50 g havregryn

100 g hvedemel

50 g kokosfibre

75 g perfekt fit

1 tsk vaniljepulver

2 tsk bagepulver

150 g frosne blåbær

100 g mysli

1. Pisk æg og kokossukker til en luftig masse

2. Mos bananerne

3. Bland alle de tørre ingredienser sammen, undtagen blåbærene

4. Kom bananerne og de tørre indgredienser ned til æggemassen, og pisk videre

5. Kom til sidst blåbærene i, og vend dem rundt i dejen

6. Jeg bruger altid en skål muffinsform, hvor jeg kommer muffinspapir i, det holder bedre på kagerne, og de smatter ikke ud.

7. Bag muffinsene ved 180 grader varmluft i ca. 15 – 25 min (hver ovn er forskellig, så hold øje med dem)

Næringsindhold pr. 100 g: 204 kcal, protein: 6,7 g kulhydrat: 31 g og fedt: 3,8 g (en muffns vejer ca. 40 g = 81 kcal :))

Muffinsene blev virkelig lækre, og synes både de kan bruges som eftermiddagssnack og serveres for gæster 🙂 De er også perfekte til madpakken 🙂

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Værtindegaver vol. 1 :)