Boghvedeboller, grønkoncert og pasta bolognese :)

Protein choko vafler m. sukkerfri jordbær sorbet !

De fleste husker nok da de fik vafler som små, meen jeg er desværre ikke en af dem. Det var sjældent vi fik kage eller andre søde ting udover slik og chips (som jeg virkelig har guffet meget af gennem årene), jeg mindes at jeg har fået vafler ude hos min far engang, men er overhovedet ikke sikker på det. Derfor synes jeg at jeg trængte til at få en vaffel for måske første gang, kriterierne som at den skulle være fyldt med protein og knap så meget mel blev opfyldt, og vil sige jeg har fået lavet mig en super god vaffel (taget i betragtning af at jeg ikke ved hvordan en normal vaffel smager, synes jeg mine blev super gode) 🙂

Til vaffel fik jeg jordbær sorbet, frugt og lidt karamelsauce, det smagte himmelsk, og det er bestemt ikke sidste gang de bliver lavet herhjemme 🙂

Choko protein vafler

ca. 5 – 6 stk

1 banan (ca. 100 – 105 g )

2 æg

1 bæger æggehvide

40 g havregryn

40 g chokolade proteinpulver (jeg bruger noget jeg købte på hawaii, men ville mene alt kan bruges (bare det kan tåle at blive “bagt”), en anden variant ville sikkert også være lækker)

1 tsk kakaopulver (jeg bruger den fedtfattige fra urtekram)

40 g vand (skummetmælk ville sikkert også være lækkert, jeg var bare løbet tør)

100 g skyr

Lidt smør eller kokosolie til at smørre vaffeljernet med

1. Alle ingredienser blendes til ens masse

2. Vaffeljernet smøres med lidt smør eller kokosolie

3. Vaflerne bages

Næringsindhold pr. 100 g, 216 kcal, protein 16,6 g, kulhydrat 23,5 g og fedt 7,2 g (mit proteinpulver indeholder mere fedt end de varianter man kan købe i Scandinavian, så hvis du bruger en anden slags, falder fedt procenten sikkert også)

foto (1) image (2)

Jordbær sorbet m. perfekt strø

ca. 1 bøtte is

300 g frosne jordbær

38 -40 g perfekt strø

1,5 dl vand

1 bæger æggehvide

1. Jordbær og perfekt strø kommes i en gryde, og så simre indtil “sukkeret” er opløst

2. Vandet blandes i

3. Æggehviderne piskes stive

4. Først når blandingen er helt afkølet kommes de piskede æggehvider i, og det blandes forsigtigt sammen

5. Isen køres på ismaskine eller kommes i fryseren og røres i ca. en gang i timen

Næringsindhold pr. 100 g, 49 kcal, protein 1,6 g, kulhydrat 7 g og fedt 0,1 g

 

Igen engang vil jeg gerne undskylde for stilheden på blogge, men tror det bliver meget bedre når jeg begynder i skole igen til september. I morgen tager jeg på ferie, og er først hjemme næste onsdag, så igen bliver der lige en uge med lidt stilhed, hvis I har lyst til flere ideer til sund mad og bare gerne vil se hvad jeg spiser for at holde min krop sund, kan I følge mig på instagram under malenej89, hvor jeg dagligt poster mine måltider og motionsvaner 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boghvedeboller, grønkoncert og pasta bolognese :)