"Alt med måde"

Madpakke ideer vol. 1

Skolen starter for mit vedkommende på mandag, og jeg glæder mig som et lille barn, ikke mindst fordi jeg synes jeg er på rette spor og  allerede udfra semester planen lyder fagene til at være spændende. Jeg er blevet optaget på finansøkonom på erhvervsakademiet i Aarhus, og begynder som sagt på mandag til tre intro dage, egentlig er jeg ikke så vild med teambuilding, navne-lege og den slags, men det går jo nok  alt sammen alligevel 🙂 Jeg glæder mig til at få en normal hverdag igen, efter et halvt år med arbejde tre forskellige steder, bliver det dejligt at komme igang med studiet og kommer ind i en god rytme med mad og motion.

Jeg er fan af lækre madpakker, og kan nærmest allerede aftnen inden glæde mig til frokost pausen dagen efter. Derfor vil jeg gerne lave nogle indlæg om sunde madpakke ideer, da det tit er der skoen klemmer for mange 🙂

Jeg har tidligere nævnt æggemuffins fordi jeg synes de er en god kilde til mæthed og protein.

Denne gang har jeg lavet en traditionel æggekage med kalkunbacon og kartoffel. Æggekagen blev lavet i silikone muffinsforme, så er de allerede på forhånd portions anrettet.  De blev virkelig lækre, og jeg har nydt to til morgenmad i dag kolde,hvilket også kan anbefales, derfor er de oplagte at tage med på madpakke.

 

Æggemuffins m. kalkunbacon og kartoffel

9 stk

90 g kalkunbacon

110 kartoffel

4 æg

1 æggehvide

100 g fromage frais

200 g skummetmælk

20 g fuldkornsspeltmel

60 g tomat

1 tsk bagepulver

 

Salt, peber og paprika

1. Skær bacon i tern, og steg det på panden

2. Kartoflerne rives groft på et rivejern, og steges på panden med baconen

3. Pisk æg, æggehvide, fromage frais, mælk sammen og bland med krydderierne, melet og bagepulver

4. Kom en portion af kartofler og bacon i hver silikoneform og hæld æggebladingen over

5. Æggekagerne bages ved 180 grader i ca. 25 – 35 min, når de er størknet er de færdige.

Næringsindhold pr. 100 g, 127 kcal, 12 g protein, 8,9 g kulhydrat og 5,1 g fedt

En madpakke kunne bestå af 2 – 3 stk æggekage muffins, lidt gnavegrønt eller en salat, 1 stk frugt og evt. en frugtstang eller 1 stk mørk chokolade  med en håndfuld mandler.

1

  • Hvorfor kan du ikke lide teambuilding-delen? Nu er jeg godt nok lidt farvet, men har altid ment at det var en katalysator for at lære hinanden at kende og få brudt den indledende nervøsitet imellem folk man ikke kender. Ikke at et par øl ikke også kan klare det, men det får man vist aldrig skolerne til at indføre i timerne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Alt med måde"