Glutenfri tærte m. kylling og pesto

Jordbærtærter u. gluten og sukker :)

image (2)

Med jordbærtærter kan man da vidst ikke komme det nærmere en traditionel dansk sommer dessert, så den fortjener også en plads på bloggen 🙂

Jeg har valgt at lave en marcipanbund, lavet en let vaniljecreme, pyntet med jordbær, chokolade og skyr blandet med vaniljepulver og sødemiddel 🙂

Kæresten har godkendt dem,og mener endda de godt kan serveres når vi får gæster næste gang, han havde dog lige et minus jeg vil tænke over til næste gang, han mente bundene skulle være dyppet i chokolade også.

Jeg roste formene fra cook og baker i sidste indlæg, men denne gang havde bundene lidt svært ved at slippe formen, og der knækkede lidt af, så jeg vil anbefale jer at enten at spray eller smøre dem med neutral olie eller smør inden dejen kommes i 🙂

Om kagen har mindre kalorier end den du kan købe hos bageren er jeg faktisk ikke klar over, men med denne dessert/kage ved du hvilke råvarer der er i, og du er sikkert at dit blodsukker ikke ryger op i det røde felt efter sådan en lille kage her, dermed ikke sagt at du kan spise sådan en basse her hver dag og stadig holde den slanke linje.

Opskriften her er et eksempel på en kage uden sukker og gluten og med et væsentlig højere proteinindhold som virkelig rammer den fra bageren meget godt 🙂

Jordbærtærter

2 stk (jeg har brugt to mini tærteforme på 10 cm)

Bund:

80 g mandler (smuttet)

35 g agavesirup (akacie eller anden form for flydende honning kan også bruges)

1. Blend de smuttede mandler til mel, og kom agavesiruppen i blender efterfølgende og kør den til en lækker marcipan masse , ælt dejen efterfølgende, den er meget fedtet (jeg plejer ligge min på køl et par timer i husholdningsfilm inden den bruges til eks. konfekt, men her kan den også godt bruges med det samme, det kan bare godt drille lidt)

2. Del marcipanen i to, smør formene og fordel dejen deri.

3. Bages i ovnen ved 180 grader (varmluft) i ca. 20 min, bundene skal være gyldne.

Creme:

1 æggeblomme

1 1/2 spsk agavesirup

2 tsk vaniljepulver (hvis du ikke har det, kan vaniljesukker bruges)

50 g laktosefri minimælk (alm.mælk kan også bruges)

1 tsk majsstivelse (maizena)

1. Bland alle ingredienser i en gryde og varm cremen op (sørg for at piske hele tiden så cremen ikke skiller eller klumper)

2. Kom cremen i en pose og lad den køle ned i kølskabet

Pynt:

ca. 8 – 10 små jordbær

5 g hakket chokolade

40 g skyr blandet med 1 tsk vaniljepulver og et par dråber sødemiddel

Sidste trin i opskriften:

1. Fjern bundene fra formene, fordel cremen i de to tærter, pynt med jordbær, sprøjt en kant af skyrcremen og pynt til sidst med hakket chokolade 🙂

Næringsindhold pr. 100 g: 210 kcal, protein: 7,5 g , kulhydrat: 22 g og fedt: 11 g (en kage vejer ca. 182 g hvilket giver et kcal indhold på 382)

Husk du kan følge bloggen på bloglovin eller følge mig personligt på instagram Malenej89 🙂

 

 

 

2

  • Nej nej nej, hvor ser det bare godt ud! Jeg elsker jordbærtærter, men jeg elsker ikke gluten og sukker 😉
    Den skal helt sikkert prøves med lækker sommer jordbær 😀

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene G. Jørgensen

      De er virkelig lækre Anna, og uden alle de ingredienser vi ikke bryder os om 🙂 glæder mig også til at der kommer danske jordbær, de smager jo meget bedre end dem man kan kæbe lige nu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glutenfri tærte m. kylling og pesto